Salgs og leveringsbetingelser

1. Gyldighed
1.1 Salgs- og leveringsbetingelserne gælder for alle tilbud, salg og leverancer, med mindre andet er
skriftligt aftalt.

2. Tilbud
2.1 Afgiver Asap ApS tilbud, der ikke angiver særlig acceptfrist, bortfalder tilbuddet, såfremt
accept ikke er kommet frem til sælger senest 2 uger fra tilbuddets dato. Alle tilbud afgives med
forbehold for mellemsalg, medmindre andet udtrykkeligt er anført.

3. Pris
3.1 Alle priser er i danske kroner og eksklusive moms. Køber er forpligtet til indtil leveringen at
acceptere ændringer i prisen som følge af dokumenterede forøgede omkostninger for Asap ApS
som følge af ændringer i told, skatter, afgifter, m.v. vedrørende den aftalte leverance.
3.2 Prisen reguleres, såfremt der i tiden mellem datoen fra ordrens bekræftelse og levering sker
ændring i udstyrets fabrikspris.
3.3 Handles der i fremmed valuta, betales i denne.

4. Betaling
4.1 Betaling skal ske senest den dato, ordrebekræftelse/fakturaen angiver som sidste rettidige
betalingsdag. Såfremt en sådan ikke er angivet, skal betaling ske kontant ved levering.
4.2 Private kunder betaler ved udkald enten kontant eller ved fremvisning af bankoverførsel. Ved
beløb over kr. 10.000,00 stilles der bankgaranti eller betales forud inden påbegyndt arbejde.
4.3 Erhvervskunder aftales sikkerheden afhængig af opgavens størrelse. ASAP ApS kan altid kræve
kr. 10.000,00 aconto.
4.4 Såfremt leveringen udskydes på grund af købers forhold (fordringshavermora), er køber - med
mindre Asap ApS skriftligt meddeler køber andet - alligevel forpligtet til at foretage enhver betaling
til Asap ApS, som om levering var sket til aftalt tid.
4.5 Hvis betaling sker efter forfaldsdag, er Asap ApS berettiget til at beregne morarenter efter Asap
ApS til enhver tid gældende morarentesats, pt. 2% p.m. Asap ApS er ligeledes berettiget til at
opkræve rykkergebyrer ved fremsendelse af rykkerskrivelse. Såfremt der fortsat ikke er betalt efter
fremsendt rykkerskrivelse, kan der opkræves et yderligere inkassogebyr, hvorefter sagen vil blive
indbragt for fogedretten, såfremt kunden fortsat ikke har betalt.
4.6 Køber er ikke berettiget til at modregne med eventuelle modkrav, som ikke er skriftligt
anerkendt af Asap ApS og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af
modfordringer af nogen art.

5. Ejendomsforbehold
5.1 Asap ApS forbeholder sig, med de begrænsninger der følger af ufravigelige retsregler,
ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen inkl. moms med tillæg af påløbne
omkostninger er betalt til Asap ApS eller til den, Asap ApS har til transporteret sin ret, jf. pkt. 15.
5.2 Såfremt varen er solgt med henblik på senere at skulle indbygges i eller sammenføjes med andre
genstande, omfattes det solgte ikke af ejendomsforbeholdet, når indbygningen eller
sammenføjningen har fundet sted.
5.3 Ved omdannelse eller bearbejdning af det solgte opretholdes ejendomsforbeholdet, således at
det omfatter den omdannede eller bearbejdede genstand i et omfang svarende til den værdi, det
solgte repræsenterede ved salget.
5.4 Køber har på Asap ApS’s begæring pligt til at forsikre varen forsvarligt og afgive
forsikringsdeklaration.

6. Levering
6.1 Levering sker fra Asap ApS’s adresse, uanset om Asap ApSved egne folk eller ved tredjemand i
henhold til særskilt aftale med køber bringer det solgte til køber. Til levering til byggepladsen hvor
risikoen for byggematerialer overgår til byggeherre.
6.2 Leveringstiden er fastsat af Asap ApS efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der
foreligger ved tilbuddets fremsættelse/aftalens indgåelse. Ved ændrede forudsætninger er Asap ApS
berettiget til at udskyde leveringen, men må uden ugrundet ophold meddele køber den ændrede
leveringstid. Leveringstidens overholdelse er endvidere afhængig af, at køber overholder sine
kontraktmæssige forpligtelser.
6.3 Såfremt forsinkelse ved leveringstiden skyldes, at Asap ApS er i en situation som angivet i pkt.
12.3., udskydes leveringstiden med den tid, som hindringen varer, idet begge parter dog skal være
berettiget til ansvarsfrit at annullere aftalen, når hindringen har varet i mere end 6 måneder.
Nærværende bestemmelse finder anvendelse, uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller
efter udløbet af den aftalte leveringstid.

7. Emballage
7.1 Emballering sker for købers regning, med mindre det udtrykkeligt fremgår, at dette er inkluderet
i prisen.
7.2 Emballagen tages kun retur efter særskilt aftale.
7.3 Eventuelle omkostninger som følge af producentansvar for emballage (tilbagetagningspligt) betales af køber.

8. Produktinformation
8.1 Tegninger, specifikationer o. lign., som er udleveret af Asap ApS for eller efter aftalens
indgåelse, forbliver Asap ApS’s ejendom og må ikke videregives uden skriftlig aftale eller i øvrigt
misbruges.
8.2 Asap ApS forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i aftalte specifikationer, hvis
dette kan ske uden ulempe for køber.
8.3 Oplysninger og specifikationer i brochurer og andet materiale er vejledende. Specifikke krav fra
køber er kun bindende, hvis de er bekræftet skriftligt af Asap ApS.
8.4 Asap ApS leverer de sikkerhedsmæssige forskrifter og anvisninger, der gælder for det solgte på
dagen for aftalens indgåelse.

9. Installation og ibrugtagning af udstyr.
9.1 Køber sørger for fremførelse af korrekte og tilstrækkelige forsyninger til udstyret.
9.2 Uanset om Asap ApS har foreslået udstyrets placering m.v., er det Asap ApS uvedkommende,
om udstyrets anbringelse har utilsigtet indflydelse på andet udstyr, installationer, bygninger m.v.
eller påvirkes utilsigtet af disse.
9.3 Bygningens og gulvets eventuelle manglende stabilitet samt eventuelle følger af, at
myndighederne nægter tilladelse til udstyrets brug i købers lokale er sælger uvedkommende og
berettiger ikke køber til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende.
9.4 Det påhviler køber at sørge for, at lokalets klimaforhold er afpasset udstyrets beskaffenhed med
henblik på tilfredsstillende funktion, ligesom det påhviler køber i god tid før levering og opstilling
at drage omsorg for, at der foreligger de fornødne tilladelser fra bygningsmyndigheder,
arbejdstilsyn, el-myndigheder, brandvæsen og eventuelt andre myndigheder.
9.5 Myndighedernes nægtelse af tilladelse til udstyrets brug er Asap ApS uvedkommende og
berettiger ikke køber til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende.

10. Mangler og reklamation
10.1 Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentlig
forretningsbrug kræver.
10.2 Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber, straks efter at manglen er eller burde være
opdaget, give Asap ApS & Skimmelsvamp skriftlig meddelelse herom, samt anføre hvori manglen
består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen, og han ikke reklamerer som
anført, kan han ikke senere gøre manglen gældende. Mangler, opstået som følge af overlast,
usædvanlig brug eller almindeligt slid, omfattes ikke af Asap ApS’s ansvar.
10.3 Efter Asap ApS’s valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet, eller det solgte vil blive
omleveret. Såfremt det solgte ikke er fremstillet af Asap ApS, kan dog samme betingelser gælde
mellem Asap ApS og køber som mellem Asap ApS’s leverandør og Asap ApS, således at Asap ApS
alene er ansvarlig over for køber i det omfang, Asap ApS’s leverandør er ansvarlig over for Asap
ApS. Disse betingelser skal i så fald Asap ApS oplyse køber om senest ved aftalens indgåelse.
10.4 Sker afhjælpning eller omlevering i henhold til pkt. 10.3. ikke inden rimelig tid, er køber under
iagttagelse af dansk rets almindelige regler samt nærværende salgs- og leveringsbetingelser
berettiget til at hæve aftalen, kræve afslag i købesummen eller kræve erstatning.
10.5 Asap ApS’s ansvar omfatter kun mangler, som viser sig inden udløbet af den af Asap ApS i
den individuelle kontrakt fastsatte frist regnet fra den dag, materialet er leveret (garantiperioden).
Anvendes materialet mere intensivt, end det er aftalt eller kan anses forudsat ved aftalens indgåelse,
forkortes denne periode forholdsmæssigt.
10.6 For dele, som er udskiftet eller repareret ifølge punkt 10.3, påtager Asap ApS sig de samme
forpligtelser, som gælder for det oprindelige materiale. For materiellets øvrige dele forlænges den i
punkt 10.5 nævnte periode kun med det tidsrum, materiellet ikke har, kunne anvendes som følge ad
de i punkt 10.2 nævnte mangler.
10.7 Forandring af eller indgreb i det solgte uden Asap ApS’s skriftlige samtykke fritager Asap ApS
for enhver forpligtelse.
10.8 Brugt udstyr og brugte reservedele sælges som beset og køber bekendt uden ansvar for Asap
ApS for eventuelle mangler.

11. Ansvarsbegrænsning
11.1 Et erstatningskrav over for Asap ApS kan ikke overstige 75 % af fakturabeløbet for den solgte
genstand.
11.2 Asap ApS hæfter ikke for driftstab, råvaretab, avancetab eller andre indirekte tab i anledning af
forsinkelse eller mangler ved det solgte.
11.3 Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed for Asap ApS, såfremt de forhindrer
aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld: Arbejdskonflikt og enhver anden
omstændighed, som parterne ikke er herrer over, såsom brand, krig, mobilisering eller uforudsete
militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og
uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt
mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette
punkt nævnte omstændigheder.
Omstændigheder som nævnt, der var indtruffet inden tilbuddets afgivelse/aftalens indgåelse,
medfører kun ansvarsfrihed, såfremt deres indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses på
dette tidspunkt.
11.4 Det påhviler Asap ApS uden ugrundet ophold skriftligt eller pr. mail at underrette køber,
dersom der indtræffer omstændigheder som nævnt i pkt.11.3.

12. Returnering
12.1 Det solgte modtages kun retur efter forudgående skriftlig aftale.
12.2 I de tilfælde, hvor køber er berettiget til at ophæve handlen, eller såfremt det solgte returneres
til sælger med henblik på ombytning eller afhjælpning af mangler, skal det solgte fremsendes til
Asap ApS i original emballage og for købers regning og risiko. I det omfang Asap ApS påføres
forsendelsesomkostninger m.v., er Asap ApS berettiget til at kræve disse refunderet af køber og
modregne disse i købers eventuelle krav mod Asap ApS.

13. Produktansvar
13.1 For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i dansk ret
13.2 Asap ApS er dog aldrig ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller anden indirekte tab.
13.3 I den udstrækning, Asap ApS måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand, er køberen
forpligtet til at holde Asap ApS skadesløs i samme omfang, som Asap ApS’s ansvar er begrænset
efter pkt. 11.
13.4 Disse begrænsninger i Asap ApS ansvar gælder ikke, hvis Asap ApS har gjort sig skyldig i
grov uagtsomhed.
13.5 Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette
punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.
13.6 Asap ApS og køberen er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved Roskilde Byret.

14. Transport af rettigheder og pligter
14.1 Asap ApS er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter i henhold til aftalen til
tredjemand.

15. Tvistigheder
15.1 Enhver uoverensstemmelse mellem parterne i forbindelse med leverancen afgøres endeligt og
bindende ved Roskilde Byret.

Ønsker du et uforpligtende tilbud?

Kontakt os i dag

Adresse

Kontaktinfo

     Vi hjælper med